Substrattyper
Forskellige tekstilfibre har varierende kapacitet til at binde pigmentmolekyler. Vi måler absorptionskoefficienter for hver fibertype og dokumenterer bindingseffektivitet.
| Fibertype | Absorptionskoefficient | Bindingstype | Optimal pH |
|---|---|---|---|
| Silke (Protein) | 85-92% | Ionisk | 4.5 - 6.0 |
| Hør (Cellulose) | 70-80% | Kovalent | 6.5 - 8.0 |
| Organisk Bomuld (Cellulose) | 75-85% | Kovalent | 7.0 - 8.5 |
| Uld (Protein) | 80-88% | Ionisk | 4.0 - 5.5 |
| Bambus (Cellulose) | 65-75% | Kovalent | 7.5 - 9.0 |
Molekylær Binding
Binding mellem pigmentmolekyler og tekstilfibre sker gennem specifikke kemiske mekanismer. Proteinfibre (silke, uld) binder primært gennem ioniske interaktioner, mens cellulosefibre (hør, bomuld) kræver kovalente bindinger.
Protein Fibre
Silke og uld har aminosyregrupper der faciliterer ionisk binding med pigmentmolekyler. Optimal binding opnås ved lavere pH-niveauer.
Cellulose Fibre
Hør og bomuld kræver mordanter for at opnå kovalent binding. Processen er mere kompleks men resulterer i høj lysbestandighed.
Hybrid Substrater
Blandinger af protein og cellulose kræver balancerede ekstraktionsparametre for optimal pigmentbinding på begge fibertyper.
Absorptionsmekanismer
Hver fibertype har unikke strukturelle egenskaber der påvirker hvordan pigmentmolekyler penetrerer og binder til substratet.
Vi analyserer fiberstruktur, overfladeegenskaber og kemiske grupper for at forudsige bindingseffektivitet og optimere processen.
Procesoptimering
For hver fibertype optimerer vi ekstraktionsparametre inklusive temperatur, pH-niveau, og infusionsvarighed. Disse data dokumenteres systematisk for at sikre reproducerbare resultater.
Systemet justerer automatisk parametre baseret på valgt fibertype og botanisk kilde for at maksimere absorptionskoefficient.